Efteråret som tid til at tænke grundigt
Når dagene bliver kortere, falder tempoet ofte lidt, og det er netop en fordel for den, der vil lave en ordentlig undersøgelse. De hurtige historier hører sommeren og nyhedsstrømmen til. Nu er der plads til at sætte sig med en idé og spørge, hvad der egentlig skal undersøges, og hvorfor det skal være dig, der gør det.
Jeg har selv oplevet, hvor meget en rolig planlægningsfase sparer senere. Mange begynder at samle materiale, før de ved, hvad de leder efter, og ender med bunker af notater, der ikke svarer på noget. En stille efterårsuge med blyant og papir giver ofte mere end tre ugers ivrig søgning.
Denne artikel er den anden af flere om researchmetode. Her handler det om det tidlige arbejde og om at fordele kræfterne hen over de kommende måneder, så undersøgelsen ikke løber ud i sandet, når juleferien og eksamenstiden nærmer sig.
Fra idé til spørgsmål, der kan besvares
En idé er ikke et spørgsmål. At skrive om skolernes trivsel er et emne; at undersøge, hvorfor flere elever i et bestemt trin melder sig syge om mandagen, er noget, man kan gå i gang med. Prøv at formulere din idé som et spørgsmål, der kan besvares med ja, nej eller en forklaring, og som du kan finde belæg for.
Sæt derefter spørgsmålet på prøve. Kan du forestille dig tre forskellige svar? Hvis kun ét svar er tænkeligt, er du måske ude efter en bekræftelse og ikke en undersøgelse. Et godt researchspørgsmål har plads til at overraske dig, og det er den plads, der gør arbejdet værd at udføre.
Skriv spørgsmålet øverst på en side og lad det blive hængende i et par dage. Du vil opdage, at ord som mange, ofte og stigende snart kræver en afklaring. Det er et godt tegn: Så er du begyndt at tænke som en undersøger.
- Formuler idéen som et spørgsmål med et muligt svar
- Find mindst tre tænkelige udfald
- Skriv ned, hvilke ord der kræver en afklaring
Afgræns, så du kan nå i mål
Den hyppigste årsag til, at undersøgelser står stille, er at de er for store. Afgræns derfor på tre måder: tid, sted og kreds. Hvilken periode ser du på, hvilket område eller hvilken institution, og hvilke personer eller dokumenter hører med? Hver afgrænsning gør arbejdet mindre og svaret skarpere.
Det føles ofte som et nederlag at skære fra, men det er en del af metoden. Du kan notere, hvad du bevidst lader ligge, så du senere kan forklare læseren, hvorfor undersøgelsen ser ud, som den gør. Åbenhed om grænserne er en del af redeligheden.
Lav også en grov tidsplan baglæns fra den dag, du vil være færdig. Regn med, at henvendelser til kilder tager længere tid end ventet, og at nogen aldrig svarer. En plan med luft i er en plan, der holder.
Kortlæg, hvad du allerede ved og mangler
Før du går ud og leder, så skriv ned, hvad du allerede ved, hvad du tror, du ved, og hvad du slet ikke ved. Den tredje kolonne er din arbejdsliste. Den første kolonne skal du være kritisk over for, for det, vi tror er viden, viser sig ofte at være hørt eller læst et sted uden belæg.
Skel også mellem materiale, der findes, og materiale, du selv skal skabe. Dokumenter, tal og tidligere omtale findes allerede. Interview, observationer og spørgeskemaer skal du selv frembringe, og de kræver tid og forberedelse. Kender du fordelingen, kan du se, om planen hænger sammen.
Tag desuden fat på, hvem der har interesse i spørgsmålet. De personer og organisationer vil ofte have hver deres svar, og det er en styrke at kende dem, før du ringer første gang.
- Del din viden op i sikkert, formodet og ukendt
- Adskil eksisterende materiale fra det, du selv skal indsamle
- Skriv navne på dem, der har en interesse i svaret
Rækkefølgen i arbejdet i de kommende måneder
Byg arbejdet op i faser frem for i én lang strøm. Begynd med baggrundslæsning og dokumenter, så du kan stille oplyste spørgsmål. Gå derefter til de første samtaler, gerne med dem, der kender feltet bedst, og først til sidst med dem, der er mest centrale i sagen. På den måde er du forberedt, når det gælder mest.
Planlæg fast tid til at samle op. Hver gang du har talt med en kilde eller læst et vigtigt dokument, så skriv en kort status: hvad lærte jeg, hvad ændrer det, og hvad skal jeg spørge om nu? Disse småopsamlinger gør det lettere at skrive til sidst og afslører tidligt, hvis spørgsmålet skal justeres.
Lad november og december være til indsamling, og brug starten af det nye år til at kontrollere og skrive. Når alt kommer til alt, er den mest undervurderede fase tiden til at lade materialet hvile og se på det igen.
Hold fast i den røde tråd
Undervejs vil du finde spændende sidespor. Nogle af dem er værd at følge, andre trækker dig væk fra dit spørgsmål. Brug spørgsmålet som målestok: Hjælper det her mig med at svare, eller er det blot interessant? Notér sporet til en anden gang, og vend tilbage til hovedlinjen.
Skriv gerne en kort log over dine valg og begrundelser. Hvorfor droppede du et spor, hvorfor valgte du en bestemt kilde frem for en anden? Loggen er nyttig, når du skal forklare dit arbejde for en underviser, en redaktør eller en læser, og den gør dig til en mere bevidst researcher.
Endelig skal du tillade dig at ændre spørgsmålet, hvis materialet viser noget andet end forventet. En undersøgelse, der ender et andet sted end planlagt, er ikke mislykket. Den er blot ærlig over for det, den fandt.
En god undersøgelse begynder længe før den første samtale. Brug efterårets ro til at gøre idéen til et spørgsmål, afgrænse det, kortlægge hvad du ved, og lægge en realistisk plan frem mod det nye år. Når grundlaget er på plads, bliver selve researchen både roligere og mere præcis, og du kan med god samvittighed forklare, hvordan du nåede frem til dit svar.