newsterra
Om redaktionen

Et tidsskrift, der forklarer, hvordan journalistik bliver til

newsterra

Redaktionen skriver for studerende, undervisere og nysgerrige læsere og vil gøre metoder, kilder og redaktionelle valg lette at forstå og bruge.

Hvorfor vi udgiver newsterra

newsterra er et nyt tidsskrift, der begyndte at udkomme for få uger siden. Vi startede, fordi der mangler grundig, praktisk undervisning i journalistik, som både elever og lærere kan bruge uden forkundskaber.

Idéen voksede ud af samtaler mellem journalister og undervisere, som mødte den samme udfordring. Eleverne læste mange nyheder, men vidste lidt om, hvordan de blev til. Lærerne savnede materiale, der forklarede metoden i et sprog, man kunne bruge i en klasse.

Derfor skriver vi artikler, der kan stå alene og stadig være brugbare om et år. Vi vælger emner, der handler om håndværket: hvordan man spørger, hvordan man tjekker og hvordan man beslutter. Aktuelle nyheder bruger vi kun som baggrund, aldrig som mål.

Hver artikel gennemgår et konkret problem trin for trin. Vi viser, hvor tingene typisk går galt, og hvordan man kan rette op. Til mange artikler hører små øvelser, som man kan lave alene eller sammen, så læsningen ender i noget, man selv har prøvet.

Redaktionen arbejder efter tre værdier: redelighed, nysgerrighed og klarhed. Redelighed betyder, at vi siger, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved. Nysgerrighed betyder, at vi hellere stiller et spørgsmål mere end et mindre. Klarhed betyder, at vi forklarer det svære uden at gøre det fladt.

Du skal ikke være journalist for at få noget ud af tidsskriftet. Studerende finder metoder til opgaver og projekter, undervisere finder oplæg til timerne, og nysgerrige læsere får en bedre fornemmelse for, hvordan man læser en nyhed med åbne øjne.

Vi vil ikke fortælle dig, hvad du skal mene om nyhederne. Vi vil vise dig, hvordan du selv undersøger, vurderer og begrunder, så du kan stå ved dine egne konklusioner.

Mette Holmgaard, chefredaktør
Dækningsområder

Fire områder, vi skriver om

Tidsskriftet er delt i fire fagområder, som hver har sin redaktør eller skribent. De dækker hele vejen fra første idé til den måde, medier læses på i skolen.

  • Researchmetode

    Researchmetode

    Artikler om at stille de rigtige spørgsmål og planlægge en undersøgelse fra idé til færdig historie, med eksempler og øvelser.

  • Kildearbejde

    Kildearbejde

    Guides til at finde, vurdere og krydstjekke kilder, så dit materiale kan bære den historie, du vil fortælle.

  • Redaktionelle valg

    Redaktionelle valg

    Gennemgang af, hvordan redaktioner vælger vinkel, prioriterer og begrunder, hvad der kommer på forsiden.

Kontakt
Udvælgelse

Sådan vælger vi, hvad vi skriver om

Hver artikel starter med et spørgsmål, som en læser eller en elev rimeligvis kan stille: hvordan ved man, om en kilde er troværdig, eller hvorfor kom netop den sag på forsiden. Redaktionen samler sådanne spørgsmål og vælger dem, hvor et grundigt svar kan hjælpe flest.

Vi prioriterer emner, der holder. En artikel om at læse et dokument kritisk er lige så brugbar om flere år, mens en kommentar til dagens overskrifter hurtigt mister værdi. Derfor holder vi os til metode, principper og eksempler, der kan forstås uden at kende dagens nyheder.

Før en artikel udkommer, læses den af mindst én anden redaktør. Vi kontrollerer, at forklaringerne er korrekte, at eksemplerne passer til pointen, og at sproget er til at forstå for en, der ikke har læst journalistik. Skribenten ændrer, hvis noget er uklart.

Billeder i tidsskriftet er illustrationer. De er valgt for at give stemning og kontekst til emnet og dokumenterer ikke de sager, vi omtaler. Selve journalistikken ligger i teksten, i de metoder vi gennemgår, og i de eksempler, vi bygger op.

Eksempler i artiklerne er konstrueret til at vise en metode klart. De er skrevet, så de ligner det, man møder i en redaktion, men de peger ikke på bestemte sager eller personer. På den måde kan du koncentrere dig om fremgangsmåden.

Send os en besked