Fejl 1: Du starter med svaret i stedet for spørgsmålet
Den mest udbredte fejl ser jeg hos elever og studerende, der allerede ved, hvad historien skal sige, før de har undersøgt noget. Idéen bliver til en konklusion, og al research bliver til jagten på det, der bekræfter den. Det føles effektivt, men resultatet er et indlæg, hvor kilderne er valgt for at passe til teksten og ikke omvendt.
Et godt udgangspunkt er et åbent spørgsmål, du ikke kender svaret på. Skriv det ned i én sætning og læg mærke til, om det kan besvares med ja eller nej. Hvis det kan, er det som regel for snævert eller allerede afgjort på forhånd.
Prøv også at formulere, hvad der ville overraske dig. Hvis du ikke kan forestille dig et svar, der modsiger din antagelse, har du ikke et spørgsmål endnu, men en påstand. Det er helt i orden at have en mistanke, men den skal behandles som en hypotese, der kan falde.
Jeg beder altid mine elever om at skrive spørgsmålet øverst på første side i deres noter. Når en kilde fører dem væk fra det, bliver de nødt til enten at justere spørgsmålet bevidst eller lade siden ligge.
- Skriv spørgsmålet i én sætning
- Undgå spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej
- Notér, hvad der ville modsige din antagelse
Fejl 2: Emnet er for stort til tiden
Et emne som 'unge og sociale medier' kan man arbejde med resten af livet. Hvis du har to uger, skal du have noget, der kan afgrænses i tid, sted og målgruppe. Ellers ender du med at samle for meget og forstå for lidt, og historien bliver en overfladisk opsummering af det, alle allerede ved.
Afgrænsning er ikke en begrænsning af ambitionen, men en forudsætning for at nå i dybden. Spørg dig selv: hvem, hvor, hvornår og hvilken periode? Når du kan svare på alle fire, har du et emne, der kan undersøges.
En øvelse, jeg bruger i undervisningen, er at lade eleverne skrive emnet ned og derefter halvere det tre gange. Fra 'unge og sociale medier' bliver det til 'søvn og telefonbrug blandt niendeklasser på én skole'. Pludselig kan man faktisk finde kilder, stille spørgsmål og have en mening om, hvornår man er færdig.
Husk, at du altid kan udvide bagefter, hvis materialet er der. Det er langt lettere end at skære ned, når du allerede har brugt tiden på at samle alt.
- Afgræns efter tid, sted og målgruppe
- Halvér emnet, indtil det kan undersøges
- Udvid først, når materialet kræver det
Fejl 3: Ingen plan for, hvem du vil tale med
Mange begynder at søge på nettet og finder først bagefter ud af, at de også har brug for en person, der kan svare. Så haster det, og man ringer til den første, der tager telefonen. Det giver en tilfældig kilde i stedet for den rigtige.
Lav i stedet en kortlægning, før du kontakter nogen. Hvem er direkte berørt? Hvem har forskningen eller tallene? Hvem er uenig med de to første? En historie med kun én af de tre grupper er næsten altid skæv, selv om hver enkelt udtalelse er korrekt.
Skriv gerne en liste med både ønskede og alternative kilder, så du ikke står uden noget, hvis nogen siger nej. Regn med, at halvdelen ikke svarer inden for din frist, og start derfor tidligere, end du tror, du behøver.
Forbered også tre til fem spørgsmål til hver samtale, og sørg for, at mindst ét af dem er åbent. Det er ofte svaret på det, du ikke vidste, du skulle spørge om, der bærer historien.
- Kortlæg berørte, eksperter og modstemmer
- Lav en reserveliste over kilder
- Start kontakten før, end du tror nødvendigt
Fejl 4: Du noterer for løst og mister sporet
Når research strækker sig over dage, glemmer du, hvor en oplysning kom fra. En tilfældig note som 'tallet er omkring 40 procent' er værdiløs, hvis du ikke ved, om det stammer fra en rapport, en samtale eller din egen hukommelse. Så bruger du timer på at lede efter noget, du havde i hånden.
Indfør en simpel regel: hver oplysning får en kilde, en dato og en markering for, om den er kontrolleret. Det kan være et regneark, en mappe eller bare et notesblok med faste kolonner. Metoden er mindre vigtig end disciplinen.
Skriv også ned, hvad der er direkte citat, og hvad der er din egen gengivelse. Den forskel glider let ud, når du skriver hurtigt, og den kan få alvorlige følger, hvis du senere skal stå inde for ordlyden.
Gem endelig links og dokumenter, og tag skærmbilleder af sider, der kan ændre sig. Det, du læste i går, står ikke nødvendigvis der i morgen.
- Noter kilde, dato og status for hver oplysning
- Adskil citater fra egen gengivelse
- Gem dokumenter, ikke kun links
Fejl 5: Du stopper for tidligt eller for sent
Nogle holder op, så snart de har nok til at skrive. Andre bliver ved med at samle, fordi der altid er en kilde mere. Begge dele skyldes, at man ikke har besluttet på forhånd, hvad 'nok' betyder.
Definér derfor et stopkriterium, før du går i gang. Det kan være, at du har svar på dit hovedspørgsmål fra mindst to uafhængige sider, og at du har hørt en modstemme. Når kriteriet er opfyldt, er du klar til at skrive, også selv om du gerne ville vide mere.
Det modsatte kan også ske: du er opfyldt, men en vigtig brik mangler. Så er det bedre at sige det åbent i teksten end at skjule hullet. Læseren har ret til at vide, hvad du ikke fandt.
Sæt en frist for researchen og en for skrivningen, og hold dem adskilt. Den, der skriver undervejs, ender ofte med at lede efter støtte til sætninger, der allerede står der.
- Fastlæg et stopkriterium på forhånd
- Kræv to uafhængige kilder til centrale påstande
- Oplys læseren om, hvad du ikke fandt
Sådan bruger du listen i praksis
Læs listen igennem, før du går i gang, og igen når du tror, du er færdig. Mange fejl opdager man først, når man spørger sig selv, om man faktisk har gjort det, man planlagde. Det tager ti minutter og sparer ofte en hel dag.
I klasseværelset lader jeg elever bytte planer og kigge efter en enkelt fejl hos hinanden. Det er lettere at se andres svagheder end sine egne, og samtalen bagefter bliver ofte mere lærerig end selve opgaven.
Det vigtigste er, at du ikke venter på den perfekte plan. En plan med fejl, der bliver rettet undervejs, er bedre end ingen plan. Vær derfor ærlig over for dig selv om, hvad der ikke virker, og justér i stedet for at holde fast.
Med lidt øvelse bliver de fem punkter en vane, og så fylder de næsten ingenting i hverdagen.
Researchmetode handler ikke om at undgå alle fejl, men om at opdage dem, mens de stadig er billige at rette. Når du har et åbent spørgsmål, et afgrænset emne, en plan for kilderne, ordentlige noter og et klart stopkriterium, står du stærkt. Tag listen med ind i dit næste projekt, og brug den som en samtale med dig selv om, hvad du faktisk ved, og hvad du endnu kun tror.